Hvem er jeg?

 

 

Mit navn er Frederikke Bjørumslet Herlev.

Jeg er bosat i Birkerød sammen med min datter Olivia på 2 år.

Ved siden af Mommy2be er jeg ved at skrive speciale i jura på Københavns Universitet.

 

I foråret 2018 færdiggjorde jeg min fødselsforbereder uddannelse hos Anja Bay, Smertefri Fødsel. Kort herefter blev Mommy2be stiftet. Jeg er stadig under uddannelse og færdiggør overbygningen hos Smertefri Fødsel i efteråret 2018.

 

Jeg har stor undervisningserfaring og jeg vil sikre dig, at du får en forberedelse som gør dig tryg ved din forestående fødsel. Med teknikker, redskaber og viden i bagagen ved du hvad du skal gøre under fødslen - uanset hvordan den udvikler sig.

 

Mommy2be - din personlige fødselsforberedelse

Min egen "smertefri" fødsel

 

I marts 2016 kom min egen datter Olivia til verden ved hjælp af Smertefri Fødsel teknikkerne. For mig var det en fantastisk fødsel.

 

Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om forberedelse til fødslen - det har kvinder jo gjort altid?! En

veninde fik mig dog overbevist om, at det kunne være en god idé og jeg tilmeldte mig Smertefri Fødsel. Jeg har aldrig fortrudt den beslutning siden.

 

Olivia kom til verden på Hvidovre Hospital efter ca. 16 timer med veer. Veer som med garanti var intense, men som kunne holdes ud ved hjælp af vejrtræknings- og afslapningsteknikkerne jeg havde lært. Min fødsel var ikke "smertefri", men det var en smerte jeg kunne kontrollere og holde i skak ved hjælp af teknikkerne og på den måde holde panikken væk.

 

Efter min forberedelse blev jeg i stand til at tage en masse valg omkring min fødsel og de ønsker jeg havde til den - velvidende at en fødsel dog ikke kan planlægges. Det var valg som jeg sikkert ikke havde truffet uden forberedelsen. Min fødsel havde ret sikkert været en anden og knapt så god oplevelse uden forberedelsen.

 

Der er ikke nogen rigtig og forkert fødsel, men det vigtigste man kan have med sig er nogle redskaber og en viden som man kan tærre på når det går løs - og det er præcis dét jeg vil give dig med!

Om Mommy2be

Mommy2be IVS

Teglporten 21, 1.2

3460 Birkerød

+45 50 92 68 68

kontakt@mommy2be.dk

CVR: 39090627